X
    Categories: Blog

Værd at se i Cape Town

Cape Town er Sydafrikas næststørste by, og en international storby med over 3,5 mio. mennesker. Her er masser af oplevelser der venter. Byen ligger ud til havet med Taffelbjerget bag sig, der danner en smuk ramme om byen, Taffelbjerget hedder også Table Mountain, fordi det har form som en bordplade, og en udflugt til plateauet byder da også på en storslået udsigt over hele byen til Kap Det Gode håb, bjergene, vindistrikterne og Atlanterhavet. I bunden af det hesteskoformede Taffelbjerg, findes sandstenshuler, og det var her befolkningen af området startede, da de oprindelige stammer slog sig ned og levede i over tusinde år. Der er adgang til bjerget både på mountainbike, via vandreruter og med jeep, og når du har besøgt bjerget, har du dannet dig et overblik over byen og er klar til alle de mange andre oplevelser, der venter.

Naturoplevelser

Cape Town er fantastisk, hvad angår både natur- og kulturoplevelser, og der er flere udflugter at vælge imellem end du ofte vil have tid til på ferien. Du har mulighed for både at opleve pingvin kolonier, ligesom der i nærheden af Cape Town findes et sted, Betty’s Bay, hvor der er stor chance for at se hvaler. Har du lyst til at se hajer, kan du tage en tur i båd, hvor du dykker med dem. Godt nok sidder du i et bur, og det er du glad for, når du pludselig er ansigt til ansigt med den store hvide haj. Har du lejet en bil, får du en stor oplevelse ud af bare at køre langs kysten og se de små kystbyer omkring Cape Town.

Sydafrikas vine

Sydafrika er en stor producent af vine til eksport til det europæiske marked. Hvis du er vininteresseret, er det et must at komme ud og se, vinområderne Cape Winelands. Her får du lov at se vinproduktionen fra dyrkning på markerne til tapning på flasker, og selvfølgelig smage vinene. På køreturen kommer du forbi Nelson Mandelas tidligere fængsel. Endnu et fængsel Nelson Mandela har været fange i er fængslet på Robben Island. Øen er i dag et museum og på Unescos liste over kultur- og naturarvsteder. Når du kommer tilbage om aftenen kan du besøge en af Cape Towns fremragende resaturanter, der er overordentlig billige at spise på set med danske øjne. Husk også at opleve byens gader og torve, museer. Det er ikke uden grund at Cape Town betegnes som en af verdens smukkeste byer.

admin:
Related Post